VNAK 2021 - 'Nye udfordringer - nye løsninger'

Tórshavn 30. august - 2. september 2021

Selv om deres opgaver gennem tiderne har været rimelig veldefinerede, forbliver arkiver ikke upåvirkede af udviklingen. Uanset om det sker som følge af løbende ændringer i selvopfattelse eller som følge af store udefrakommende omvæltninger, bliver arkiver derfor med mellemrum nødt til at revidere deres egen rolle i samfundet. I disse tider sættes ’traditionelle’ opfattelser af arkivernes ansvarsområde og indflydelse under pres. Dette sker bl.a. som følge af teknologiske og juridiske ændringer, ændringer i brugeradfærd og ændringer i nationale, regionale, politiske eller organisatoriske rammer. Disse forhold lægger op til, at arkiverne ikke kun bør revidere hvilke opgaver de har, men også hvordan de fremover griber dem an.

I forlængelse heraf er følgende 4 temaer valgt som faglige rammer for VNAK 2021:

Temaer:

Det voksende udbud af oplysninger, som brugere nemt og hurtigt kan få adgang til, har sat arkiverne, som kulturformidlere, under pres. Krævende brugere medfører stadig mere nuancerede og avancerede formidlingsformer, og ønsket om at tiltrække nye brugergrupper, har desuden medført krav om mere markante og fokuserede markedsføringsstrategier fra arkivernes side. For de vestnordiske arkiver, der er relativt små institutioner, med begrænsede ressourcer, kan disse udfordringer virke som relativt store. Der findes mange forskellige former og strategier for formidling og markedsføring. Som eksempler kan nævnes digitalisering, udstilling, åbent hus-arrangementer, crowdsourcing, fælles ABM-formidling, involverende brugere-undersøgelser osv. Spørgsmålet er bare, hvordan de vestnordiske arkiver kan lade sig inspirere udefra, og samtidig tilpasse løsningerne til egne ressourcer. Ud over at dele erfaringer fra egne projekter, kan man også diskutere hvordan man eventuelt i fællesskab kan støtte og inspirere hinanden til at løfte udfordringerne i formidling og markedsføring.

 

Arkivernes magasiner indeholder en del personoplysninger, som er tilgængelige efter, og beskyttes af, bestemmelserne i arkivlovene. Eksempler herpå er navne- og bopælsregistrering, sygdomsforløb, strafferetslige forhold, familierelationer, brevveksling og fotos. I forbindelse med formelle krav om opstramninger i behandlingen af persondata, eksempelvis GDPR i Europa, opleves en vis modstand imod bevaring af persondata hos arkiverne. På det generelle plan bliver der stillet spørgsmålstegn ved myndighedernes pligt til at aflevere personoplysninger, og arkivernes ret til at kræve ind, bevare og ikke mindst give adgang til personoplysninger. På det mere konkrete plan oplever mange arkiver, at nogen myndigheder nægter at aflevere ømtåligt persondata til arkiverne, fordi myndighederne ikke mener at arkiverne er gode nok til at forvalte netop deres data på forsvarlig vis. Derfor er en af de store udfordringer for arkiverne i dag, hvordan de skal forholde sig til samfundets, og de afleverende myndighedernes, voksende skepsis overfor (langtids-)bevaring af persondata.

Der produceres og indsamles stadig mere data, i stadig større mængder og med stadig mere komplekse relationer. Disse datasamlinger kan være svære at overskue og bearbejde, ved brug af de forhåndsværende redskaber. På den ene side skaber sådanne ‘Big Data’ grundlaget for ny viden. På den anden side medfører alene mængderne og kompleksiteten store udfordringer i forbindelse med anvendelse og bevaring. Når brugerne skal anvende data, er det til bestemte formål. De har derfor brug for at data fremstår som specifikt, struktureret og i overskuelige mængder, såkaldt ’Small Data’. Arkiver verden over, mærker udfordringerne i kølevandet af disse modsætninger. Derfor skal de grundigt overveje, dels hvilke data de overhovedet skal erhverve sig, og dels hvordan de skal bevare disse data. Centralt i denne forbindelse står spørgsmålet, hvordan arkiverne fremover skal formå at gøre disse data tilgængelige, forståelige og anvendelige for arkivets brugere.

En del arkiver (samlinger) i Vestnorden er omplacerede, delte, flyttede eller endda gået tabt, som følge af store forandringer i den kontekst, som de blev skabt i. Samme problematik kendes fra andre dele af verden. Derfor har ICA nedsat en ekspertgruppe, som arbejder med “… emner der omhandler arkiver med relation til historie og kulturarv i mere end et samfund, land eller region og hvor forhold omkring opbevaring, ejerskab eller adgang er uklare eller genstand for diskussion. Dette kan være en følge af krig, militær okkupation, statslige forandringer eller andre uhensigtsmæssige forhold.” (dansk oversættelse, red.). Emnet lægger op til to ting. For det første, at dele ud af de erfaringer man har med ’delte arkiver’ (shared archives). For det andet, at diskutere, hvordan man fremover kan tackle de udfordringer, som ’delte arkiver’ fører med sig. Problematikken kan desuden diskuteres inden for rammerne af flere forskellige emner, eksempelvis ud fra hvilken betydning ejerskab og adgang til arkiver har, eller i forhold til emner såsom selvbestemmelse, forsoning og beskyttelse af kulturarv.

Har du spørgsmål vedrørende VNAK 2021, bør de sendes til koordinator Anni Kyster annikyster@gmail.com.